Du kan være med til at gøre dagen op til sommerfesten ekstra festlig. Kom og vær med til de fælles aktiviteter lørdag 11/6 kl. 13:00-16:00:
Skal du have tømt ud i dine gemmer – eller har du lyst til at gøre en god handel? Der sættes et telt op med borde, du kan leje for 50 kr. i tidsrummet 13:00-16:00. Bordene måler 152×76 cm – og der er 10 borde i alt. Ønsker du at leje et bord, så tag fat i Anna-Lise på 4015 9506 senest 4/6.
Har du en indre bagedyst-deltager boende i maven – eller kan du bare godt lide en god kage? Du kan tilmelde dig kagekonkurrencen ved at kontakte Anna-Lise på 4015 9506 senest 4/6.
På dagen sælges der kage med kaffe/the/saft til 25 kr. for tre stykker kage. Kom og stem på din favorit. Vi stiller en særegen vandrepokal og æren på højkant 🙂.
Er det din tur til at vinde håneretten over naboen – eller trænger du til at røre dig og grine sammen med andre? Der vil eftermiddagen igennem være forskellige aktiviteter, spil og lege, hvor du har mulighed for at udfordre dig selv og andre på fysik og behændighed. Alle kan være med – så kom og bevæg dig og grin sammen med os.
Vi ses!
Anna-Lise, Silke, Karen og Helle